Sverige befinder sig i en situation, hvor importen af f\u00f8devarer udg\u00f8r en betydelig del af den samlede forbrug, til trods for at landet r\u00e5der over unikke foruds\u00e6tninger som store landbrugsarealer, rigeligt med ferskvand og en lang tradition for b\u00e6redygtig produktion. I lyset af globale geopolitiske sp\u00e6ndinger, klimaforandringer og usikkerheder i internationale forsyningsk\u00e6der bliver det stadig tydeligere, at en styrket national f\u00f8devareberedskab skal prioriteres. Debatt\u00f8ren Cecilia Kocken, administrerende direkt\u00f8r i Arla Sverige, udtaler, at “det m\u00e5 blive lettere at producere mad i Sverige” \u2013 en holdning, der deles af flere akt\u00f8rer og initiativer, fra LRF\u2019s syn p\u00e5 betingelserne for svensk f\u00f8devareproduktion til de konkrete m\u00e5l i Livsmedelsf\u00f6retagenes \u201cRecept for resiliens\u201d.<\/p>\n\n\n\n
I de seneste \u00e5rtier er produktionen af svensk mad faldet markant. Da Sverige tr\u00e5dte ind i EU for omkring 30 \u00e5r siden, skete der en r\u00e6kke \u00f8konomiske og politiske omstillinger, som langsomt \u00f8gede importen. Som resultat heraf er en stor del af den mad, vi spiser i dag, importeret \u2013 hvilket medf\u00f8rer et stort handelsunderskud og \u00f8ger s\u00e5rbarheden, hvis de globale forsyningsk\u00e6der forstyrres. Disse forhold har ikke blot \u00f8konomiske konsekvenser, men p\u00e5virker ogs\u00e5 f\u00f8devaresikkerheden i perioder med geopolitiske kriser.<\/p>\n\n\n\n
Det aktuelle sikkerhedspolitiske klima har skabt en \u00f8get bevidsthed om vigtigheden af national f\u00f8devareforsyning. Klimaforandringer og strammere klimam\u00e5l l\u00e6gger yderligere pres p\u00e5 europ\u00e6iske landbrugslande \u2013 noget, der p\u00e5virker produktionen i lande som Danmark, Nederlandene og Irland. Samtidig udg\u00f8r omfattende reguleringer og bureaukratiske forhindringer en hindring for, at svenske landm\u00e6nd fuldt ud kan udnytte deres naturlige fordele. Dette f\u00f8rer til, at virksomhederne m\u00e5 tackle modstridende krav, b\u00e5de hvad ang\u00e5r milj\u00f8krav og krav om en omkostningseffektiv produktion.<\/p>\n\n\n\n
Der er bred enighed om, at den svenske f\u00f8devarestrategi skal opdateres med et klart m\u00e5l om at producere mere mad inden for landets gr\u00e6nser. En moderne strategi b\u00f8r b\u00e5de tage h\u00f8jde for de nye klima- og milj\u00f8udfordringer og fokusere p\u00e5 at lette investeringerne i prim\u00e6rproduktion og videreforarbejdning. Ved at nedbringe administrative barrierer og tilbyde bedre \u00f8konomiske rammer kan flere sm\u00e5 og mellemstore landbrugsvirksomheder blive konkurrencedygtige \u2013 hvilket er afg\u00f8rende for at vende trenden med faldende indenlandsk produktion.<\/p>\n\n\n\n
For at sikre en robust og fremtidssikret f\u00f8devareproduktion kr\u00e6ves der investeringer i teknologi, forskning og uddannelse. Innovative l\u00f8sninger inden for dyrehold, gr\u00e6sarealanvendelse og forarbejdning kan b\u00e5de reducere klimaaftrykket og skabe nye arbejdspladser samt styrke infrastrukturudviklingen p\u00e5 landet. LRF peger p\u00e5 vigtigheden af at skabe incitamenter for investeringer i landbruget samt at styrke eksporten af svenske f\u00f8devareprodukter \u2013 til gavn for b\u00e5de den nationale \u00f8konomi og de lokale arbejdsmarkedssituationer.<\/p>\n\n\n\n
I en tid med stor international usikkerhed er det altafg\u00f8rende, at Sverige ikke udelukkende er afh\u00e6ngig af udenlandsk madproduktion. N\u00e5r lande verden over intensiverer deres bestr\u00e6belser p\u00e5 at sikre f\u00f8devareforsyningen, skal Sverige styrke sine egne produktionsk\u00e6der. Som Palle Borgstr\u00f6m fra LRF understreger, handler det ikke kun om landdistrikternes \u00f8konomi, men om national og europ\u00e6isk sikkerhed. Et st\u00e6rkt svensk landbrug mindsker s\u00e5rbarheden i tilf\u00e6lde af internationale handelsforstyrrelser og bidrager til en mere robust samfundssikkerhed.<\/p>\n\n\n\n
Livsmedelsf\u00f6retagenes rapport \u201cRecept for Resiliens\u201d pr\u00e6senterer en strategi med tre centrale m\u00e5l:<\/p>\n\n\n\n
Svensk produceret mad rummer en r\u00e6kke fordele \u2013 lige fra lavere klimaaftryk og bedre dyrevelf\u00e6rd til h\u00f8j kvalitet og en st\u00e6rk tradition for b\u00e6redygtig produktion. Initiativer som oprindelsesm\u00e6rkningen “Fr\u00e5n Sverige” og “K\u00f6tt fr\u00e5n Sverige” er eksempler p\u00e5, hvordan m\u00e5lrettet markedsf\u00f8ring kan \u00f8ge forbrugernes tillid til lokale produkter. En stigning i andelen svenskproduceret mad, is\u00e6r i offentlige institutioner som skoler og plejehjem, vil samtidig \u00f8ge den \u00f8konomiske v\u00e6rdi i landdistrikterne og styrke den nationale f\u00f8devareberedskab.<\/p>\n\n\n\n
Et centralt element i strategien er, at offentlige udbud stiller h\u00f8jere krav om, at f\u00f8devarer er lokalt producerede. Ved at erstatte et stort antal importerede produkter med svenske alternativer kan man opn\u00e5 positive effekter b\u00e5de for milj\u00f8et og \u00f8konomien, samtidig med at landbrugets udvikling f\u00e5r et solidt fundament.<\/p>\n\n\n\n
For at Sverige kan im\u00f8dekomme fremtidens udfordringer kr\u00e6ves der kraftfulde politiske indsatser. Det handler om at reformere de regelv\u00e6rk, der h\u00e6mmer produktionen, skabe nye \u00f8konomiske incitamenter og sikre de n\u00f8dvendige investeringer i infrastruktur til tiden. En moderne f\u00f8devarestrategi b\u00f8r derfor kombinere tiltag for b\u00e5de kortsigtet kriseberedskab og langsigtet investering i innovation og b\u00e6redygtighed.<\/p>\n\n\n\n
Med de pr\u00e6senterede tiltag og strategier er der mulighed for at skabe et robust, selvforsynende og b\u00e6redygtigt f\u00f8devaresystem. En s\u00e5dan fremtid bygger p\u00e5 samarbejde mellem landbruget, industrien, myndighederne og forbrugerne \u2013 alle med det f\u00e6lles m\u00e5l at g\u00f8re Sverige mindre s\u00e5rbar og st\u00e6rkere over for de udfordringer, fremtiden m\u00e5tte bringe.<\/p>\n\n\n\n
Sveriges udfordringer med et stigende importafh\u00e6ngighed og faldende indenlandsk produktion er tydelige \u2013 men de rummer ogs\u00e5 en mulighed. Ved at g\u00f8re det lettere for landbruget, modernisere regelv\u00e6rket og investere i n\u00f8dvendig infrastruktur kan landet genvinde sin position som en f\u00f8rende producent af mad. Fremtiden kr\u00e6ver et robust og resilient f\u00f8devaresystem \u2013 et system, hvor politiske beslutninger og erhvervsindsatser arbejder sammen for at sikre, at svensk mad n\u00e5r vores borde, uanset ydre omst\u00e6ndigheder.<\/p>\n\n\n\n
Med en opdateret f\u00f8devarestrategi og klare m\u00e5l bliver visionen realiserbar. Det er nu op til politikere, brancheorganisationer og forbrugere at arbejde sammen mod en fremtid, hvor Sverige ikke blot spiser mere, men ogs\u00e5 producerer mere \u2013 for et tryggere og mere b\u00e6redygtigt samfund.<\/p>\n\n\n\n
Denne artikel illustrerer b\u00e5de de operationelle udfordringer og de strategiske muligheder, der ligger forud for os. Sammen kan vi bane vejen for et st\u00e6rkere svensk f\u00f8devaresystem, hvor sikkerhed, b\u00e6redygtighed og \u00f8konomisk udvikling g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Sverige befinder sig i en situation, hvor importen af f\u00f8devarer udg\u00f8r en betydelig del af den samlede forbrug, til trods for at landet r\u00e5der over unikke foruds\u00e6tninger som store landbrugsarealer, rigeligt med ferskvand og en lang tradition for b\u00e6redygtig produktion. I lyset af globale geopolitiske sp\u00e6ndinger, klimaforandringer og usikkerheder i internationale forsyningsk\u00e6der bliver det stadig […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1002,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"om_disable_all_campaigns":false,"wprm-recipe-roundup-name":"","wprm-recipe-roundup-description":"","_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"tdm_status":"","tdm_grid_status":"","footnotes":""},"categories":[47],"tags":[],"class_list":{"0":"post-1004","1":"post","2":"type-post","3":"status-publish","4":"format-standard","5":"has-post-thumbnail","7":"category-artikler-da"},"acf":[],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/smakjakten.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1004","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/smakjakten.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/smakjakten.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/smakjakten.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/smakjakten.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1004"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/smakjakten.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1004\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1109,"href":"https:\/\/smakjakten.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1004\/revisions\/1109"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/smakjakten.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1002"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/smakjakten.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1004"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/smakjakten.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1004"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/smakjakten.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1004"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}