{"id":2693,"date":"2026-03-28T11:07:31","date_gmt":"2026-03-28T10:07:31","guid":{"rendered":"https:\/\/smakjakten.se\/wagyu-varldens-mest-exklusiva-kott\/"},"modified":"2026-03-28T11:17:39","modified_gmt":"2026-03-28T10:17:39","slug":"wagyu-verdens-mest-eksklusive-koed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/smakjakten.se\/da\/wagyu-verdens-mest-eksklusive-koed\/","title":{"rendered":"Wagyu: Verdens mest eksklusive k\u00f8d"},"content":{"rendered":"\n

Der findes k\u00f8d, og s\u00e5 findes der wagyu. De fleste der har h\u00f8rt om det japanske premiumk\u00f8d har sandsynligvis set billeder af den karakteristiske marmorerede struktur, det hvide fedt der slynger sig gennem det r\u00f8de k\u00f8d i et n\u00e6sten kunstf\u00e6rdigt m\u00f8nster. Men wagyu er meget mere end et smukt udseende. Det er en fort\u00e6lling om hundredvis af \u00e5r med avl, om et unikt klima og landbrugstradition, og om en smagsoplevelse som f\u00e5 andre r\u00e5varer kan m\u00e5le sig med.<\/p>\n\n\n\n

Hvad betyder wagyu?<\/h2>\n\n\n\n

Ordet wagyu er egentlig enkelt at forst\u00e5 n\u00e5r man bryder det ned. P\u00e5 japansk betyder “wa” Japan eller japansk, og “gyu” betyder ko eller kv\u00e6g. Wagyu er alts\u00e5 ganske enkelt “japansk ko.” Men bag det enkle navn skjuler der sig en bred kategori af kv\u00e6g med \u00e9n f\u00e6lles egenskab: en genetisk tendens til at lagre fedt inde i muskelfibrene snarere end rundt om dem.<\/p>\n\n\n\n

Der findes fire hovedracer af wagyu. Den mest almindelige og mest kendte er Kuroge Washu, ogs\u00e5 kaldet Japanese Black, som st\u00e5r for st\u00f8rstedelen af al wagyu-produktion. Dern\u00e6st findes Japanese Brown, Japanese Shorthorn og Japanese Polled. Af disse er det Kuroge Washu der producerer k\u00f8det med den ekstreme marmorering som wagyu er blevet ber\u00f8mt for verden over.<\/p>\n\n\n\n

En historie om isolation og selektion<\/h2>\n\n\n\n

Japans geografi har spillet en afg\u00f8rende rolle i wagyu-k\u00f8dets historie. I lang tid var Japan isoleret fra omverdenen, og kv\u00e6get der levede p\u00e5 \u00f8erne fik lov til at udvikle sig under unikke forhold uden p\u00e5virkning fra andre racer. K\u00f8erne blev prim\u00e6rt brugt som tr\u00e6kdyr i landbruget, ikke til k\u00f8dproduktion, hvilket bet\u00f8d at de blev selekteret for udholdenhed og evnen til at lagre energi effektivt i form af fedt.<\/p>\n\n\n\n

Det var f\u00f8rst under Meiji-perioden i 1800-tallet, da Japan \u00e5bnede sig over for verden, at man begyndte at krydse japanske k\u00f8er med importerede racer. Disse eksperimenter p\u00e5gik et par \u00e5rtier inden Japan i 1910 forb\u00f8d yderligere krydsninger og lukkede racerne igen. Det er denne genetiske isolation, kombineret med selektiv avl gennem mange generationer, der har givet moderne wagyu-k\u00f8er deres unikke egenskaber.<\/p>\n\n\n\n

Marmorering: videnskaben bag det smukke<\/h2>\n\n\n\n

Den egenskab der adskiller wagyu fra alle andre kv\u00e6gracer er den intramuskul\u00e6re fedtlagring, den der skaber marmoreringsm\u00f8nsteret som g\u00f8r k\u00f8det s\u00e5 karakteristisk. I almindeligt kv\u00e6g lagres fedt prim\u00e6rt under huden og rundt om organerne. I wagyu-k\u00f8er lagres det i stedet inde i selve muskelfibrene, i et fintmasket netv\u00e6rk af fedtceller der gennemsyrer hele k\u00f8dets struktur.<\/p>\n\n\n\n

Dette g\u00f8r en forskel ikke kun \u00e6stetisk men ogs\u00e5 kemisk. Wagyu-fedt har en anden sammens\u00e6tning af fedtsyrer sammenlignet med almindeligt oksek\u00f8dsfedt. Det indeholder en betydelig h\u00f8jere andel enkeltum\u00e6ttet fedt, herunder oliesyre, den samme type fedt der findes i olivenolie. Det betyder at wagyu-fedtet smelter ved lavere temperatur, omkring 25 grader Celsius, hvilket bidrager til den karakteristiske bl\u00f8de, n\u00e6sten sm\u00f8ragtige konsistens n\u00e5r k\u00f8det varmes op.<\/p>\n\n\n\n

Fra et sundhedsperspektiv er wagyu-fedtet noget mere gunstigt end almindeligt m\u00e6ttet oksek\u00f8dsfedt, selv om k\u00f8det naturligvis stadig er et kaloriet\u00e6t produkt.<\/p>\n\n\n

\n
\"wagyu<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Gradering: fra A1 til A5<\/h2>\n\n\n\n

Japan har et strengt system til at gradere wagyu-k\u00f8d, administreret af Japan Meat Grading Association. Systemet tager hensyn til to faktorer: udbyttegraden (hvor stor en andel af dyret der kan anvendes), som graderes A, B eller C, og kvalitetsgraden, som graderes fra 1 til 5. Det k\u00f8d man h\u00f8rer mest om er A5, den absolut h\u00f8jeste gradering.<\/p>\n\n\n\n

Kvalitetsgraden baseres p\u00e5 fire kriterier: marmoreringens intensitet, k\u00f8dets farve og glans, k\u00f8dets fasthed og finstruktur samt fedtets farve og kvalitet. Det er marmoreringen der s\u00e6dvanligvis er den afg\u00f8rende faktor, og den m\u00e5les p\u00e5 en skala fra 1 til 12, hvor A5 kr\u00e6ver mindst en marbroeringspoint p\u00e5 8 eller derover.<\/p>\n\n\n\n

Det er vigtigt at forst\u00e5 at graderingssystemet er japansk og kun g\u00e6lder k\u00f8d produceret i Japan. Wagyu-k\u00f8d produceret i andre lande, som Australien eller USA, har egne kvalitetssystemer der ikke er direkte sammenlignelige.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

De tre store: Kobe, Matsusaka og Omi<\/h2>\n\n\n\n

Inden for verdenen af japansk wagyu er der tre regionale varianter der betragtes som de mest prestigefulde og er de mest kendte uden for Japan.<\/p>\n\n\n\n

Kobe-k\u00f8d<\/strong> er det klart mest kendte wagyu-varem\u00e6rke internationalt. Det produceres udelukkende i Hyogo-pr\u00e6fekturet af Tajima-k\u00f8er, en undergruppe af Kuroge Washu, og skal opfylde ekstremt strenge krav for at m\u00e5tte kaldes Kobe. Blandt andet skal dyret v\u00e6re f\u00f8dt og opdr\u00e6ttet i Hyogo, slagtet p\u00e5 et godkendt slagteri i regionen og opn\u00e5 en marbroeringspoint p\u00e5 mindst 6. Antallet af godkendte Kobe-dyr per \u00e5r er begr\u00e6nset, hvilket bidrager til de h\u00f8je priser og statusen.<\/p>\n\n\n\n

Matsusaka-k\u00f8d<\/strong> kommer fra Mie-pr\u00e6fekturet og anses af mange japanske eksperter for at v\u00e6re endnu mere eksklusivt end Kobe. Det produceres udelukkende af uparrede k\u00f8er og er kendt for et endnu h\u00f8jere fedtindhold og en mere intens smag. Matsusaka er sj\u00e6ldent tilg\u00e6ngeligt uden for Japan.<\/p>\n\n\n\n

Omi-k\u00f8d<\/strong> fra Shiga-pr\u00e6fekturet siges at have den l\u00e6ngste dokumenterede historik af alle wagyu-varianter, med r\u00f8dder tilbage til 1600-tallet. Det har en noget lysere smagsprofil og en fin, konsekvent marmorering.<\/p>\n\n\n\n

Opdr\u00e6t: et liv i ro og fred<\/h2>\n\n\n\n

Hvordan wagyu-k\u00f8er opdr\u00e6ttes er afg\u00f8rende for k\u00f8dets endelige kvalitet. I Japan lever dyrene ofte i lille skala med omhyggelig individuel opf\u00f8lgning. De fodres med en omhyggeligt sammensat di\u00e6t der inkluderer h\u00f8, korn og nogle gange biprodukter fra \u00f8lproduktion som drank. Foderet er tilpasset til at fremme den intramuskul\u00e6re fedtlagring.<\/p>\n\n\n\n

Opdr\u00e6tningsperioden er betydeligt l\u00e6ngere end for almindelige k\u00f8dkv\u00e6gracer. Mens en almindelig k\u00f8dko slagtes ved 18 til 24 m\u00e5neders alder, opdr\u00e6ttes wagyu-k\u00f8er ofte i 28 til 36 m\u00e5neder, nogle gange endnu l\u00e6ngere. Den l\u00e6ngere opdr\u00e6tningsperiode koster mere, men giver k\u00f8det tid til at udvikle sin karakteristiske smag og marmorering.<\/p>\n\n\n\n

Myten om at wagyu-k\u00f8er lytter til klassisk musik og drikker \u00f8l er delvis sand og delvis overdrivelse. Nogle producenter spiller musik i staldene for at reducere stress. Massage forekommer ogs\u00e5 hos visse producenter med samme form\u00e5l. Dyr der lever uden stress har lavere kortisolniveauer, hvilket p\u00e5virker k\u00f8dets kvalitet positivt.<\/p>\n\n\n\n

Wagyu uden for Japan: australsk og amerikansk wagyu<\/h2>\n\n\n\n

Siden Japan i 1990’erne tillod eksport af levende wagyu-dyr, har racerne spredt sig til resten af verden. Australien er i dag verdens st\u00f8rste producent af wagyu-k\u00f8d uden for Japan, t\u00e6t efterfulgt af USA. I disse lande opdr\u00e6ttes wagyu ofte som krydsninger med lokale racer som Angus, hvilket giver et k\u00f8d med bedre marmorering end almindeligt oksek\u00f8d, men ikke i samme klasse som \u00e6gte japansk wagyu.<\/p>\n\n\n\n

Australsk wagyu er ofte m\u00e6rket med et marbroeringspoint-system fra 1 til 9, og et k\u00f8d m\u00e6rket med marbroeringspoint 9+ holder fremragende kvalitet. Det koster betydeligt mindre end japansk A5, ofte en fjerdedel af prisen, og kan v\u00e6re en fremragende m\u00e5de at stifte bekendtskab med wagyu-smagen p\u00e5 uden at foretage en alt for stor investering.<\/p>\n\n\n\n

I Danmark er det prim\u00e6rt australsk wagyu og wagyu-krydsninger der er tilg\u00e6ngeligt i velassorterede butikker og hos specialforhandlere. \u00c6gte japansk A5 er sj\u00e6ldent tilg\u00e6ngeligt og koster som regel 1.000 kroner eller mere per 200 gram.<\/p>\n\n\n\n

\"wayguk\u00f6tt\"<\/figure>\n\n\n\n

De tre store: Kobe, Matsusaka og Omi<\/h2>\n\n\n\n

Inden for verdenen af japansk wagyu er der tre regionale varianter der betragtes som de mest prestigefulde og er de mest kendte uden for Japan.<\/p>\n\n\n\n

Kobe-k\u00f8d<\/strong> er det klart mest kendte wagyu-varem\u00e6rke internationalt. Det produceres udelukkende i Hyogo-pr\u00e6fekturet af Tajima-k\u00f8er, en undergruppe af Kuroge Washu, og skal opfylde ekstremt strenge krav for at m\u00e5tte kaldes Kobe. Blandt andet skal dyret v\u00e6re f\u00f8dt og opdr\u00e6ttet i Hyogo, slagtet p\u00e5 et godkendt slagteri i regionen og opn\u00e5 en marbroeringspoint p\u00e5 mindst 6. Antallet af godkendte Kobe-dyr per \u00e5r er begr\u00e6nset, hvilket bidrager til de h\u00f8je priser og statusen.<\/p>\n\n\n\n

Matsusaka-k\u00f8d<\/strong> kommer fra Mie-pr\u00e6fekturet og anses af mange japanske eksperter for at v\u00e6re endnu mere eksklusivt end Kobe. Det produceres udelukkende af uparrede k\u00f8er og er kendt for et endnu h\u00f8jere fedtindhold og en mere intens smag. Matsusaka er sj\u00e6ldent tilg\u00e6ngeligt uden for Japan.<\/p>\n\n\n\n

Omi-k\u00f8d<\/strong> fra Shiga-pr\u00e6fekturet siges at have den l\u00e6ngste dokumenterede historik af alle wagyu-varianter, med r\u00f8dder tilbage til 1600-tallet. Det har en noget lysere smagsprofil og en fin, konsekvent marmorering.<\/p>\n\n\n\n

Opdr\u00e6t: et liv i ro og fred<\/h2>\n\n\n\n

Hvordan wagyu-k\u00f8er opdr\u00e6ttes er afg\u00f8rende for k\u00f8dets endelige kvalitet. I Japan lever dyrene ofte i lille skala med omhyggelig individuel opf\u00f8lgning. De fodres med en omhyggeligt sammensat di\u00e6t der inkluderer h\u00f8, korn og nogle gange biprodukter fra \u00f8lproduktion som drank. Foderet er tilpasset til at fremme den intramuskul\u00e6re fedtlagring.<\/p>\n\n\n\n

Opdr\u00e6tningsperioden er betydeligt l\u00e6ngere end for almindelige k\u00f8dkv\u00e6gracer. Mens en almindelig k\u00f8dko slagtes ved 18 til 24 m\u00e5neders alder, opdr\u00e6ttes wagyu-k\u00f8er ofte i 28 til 36 m\u00e5neder, nogle gange endnu l\u00e6ngere. Den l\u00e6ngere opdr\u00e6tningsperiode koster mere, men giver k\u00f8det tid til at udvikle sin karakteristiske smag og marmorering.<\/p>\n\n\n\n

Myten om at wagyu-k\u00f8er lytter til klassisk musik og drikker \u00f8l er delvis sand og delvis overdrivelse. Nogle producenter spiller musik i staldene for at reducere stress. Massage forekommer ogs\u00e5 hos visse producenter med samme form\u00e5l. Dyr der lever uden stress har lavere kortisolniveauer, hvilket p\u00e5virker k\u00f8dets kvalitet positivt.<\/p>\n\n\n\n

Wagyu uden for Japan: australsk og amerikansk wagyu<\/h2>\n\n\n\n

Siden Japan i 1990’erne tillod eksport af levende wagyu-dyr, har racerne spredt sig til resten af verden. Australien er i dag verdens st\u00f8rste producent af wagyu-k\u00f8d uden for Japan, t\u00e6t efterfulgt af USA. I disse lande opdr\u00e6ttes wagyu ofte som krydsninger med lokale racer som Angus, hvilket giver et k\u00f8d med bedre marmorering end almindeligt oksek\u00f8d, men ikke i samme klasse som \u00e6gte japansk wagyu.<\/p>\n\n\n\n

Australsk wagyu er ofte m\u00e6rket med et marbroeringspoint-system fra 1 til 9, og et k\u00f8d m\u00e6rket med marbroeringspoint 9+ holder fremragende kvalitet. Det koster betydeligt mindre end japansk A5, ofte en fjerdedel af prisen, og kan v\u00e6re en fremragende m\u00e5de at stifte bekendtskab med wagyu-smagen p\u00e5 uden at foretage en alt for stor investering.<\/p>\n\n\n\n

I Danmark er det prim\u00e6rt australsk wagyu og wagyu-krydsninger der er tilg\u00e6ngeligt i velassorterede butikker og hos specialforhandlere. \u00c6gte japansk A5 er sj\u00e6ldent tilg\u00e6ngeligt og koster som regel 1.000 kroner eller mere per 200 gram.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan smager det egentlig?<\/h2>\n\n\n\n

Det er et berettiget sp\u00f8rgsm\u00e5l, og svaret er sv\u00e6rt at fange i ord. De der beskriver wagyu taler om en intens, dyb k\u00f8dsmag kombineret med en bl\u00f8dhed og saftighed der ikke ligner noget andet. Fedtet giver en rigdom og rundhed der h\u00e6nger ved. Det er ikke bare saftigt p\u00e5 den m\u00e5de en velstegt rib eye kan v\u00e6re; det er en anden kategori af smagsoplevelse.<\/p>\n\n\n\n

En almindelig reaktion blandt f\u00f8rstegangsfort\u00e6rere er at en lille portion r\u00e6kker langt. Wagyu m\u00e6tter hurtigt p\u00e5 en m\u00e5de som almindeligt k\u00f8d ikke g\u00f8r, og det skyldes det h\u00f8je fedtindhold. Mens man nemt kan spise 300 til 400 gram almindelig b\u00f8f til aftensmad, er 150 gram wagyu ofte mere end nok.<\/p>\n\n\n\n

Tilberedning: enkelt og respektfuldt<\/h2>\n\n\n\n

Det vigtigste at forst\u00e5 om tilberedning af wagyu er at r\u00e5varen ikke har brug for hj\u00e6lp. Den er allerede perfekt. Alt for meget smagsgivning, st\u00e6rke saucer eller kraftige krydderier skjuler blot de subtile aromaer og den naturlige rigdom der g\u00f8r wagyu unikt.<\/p>\n\n\n\n

Det bedste man kan g\u00f8re er at holde det enkelt. Havsalt og friskkv\u00e6rnet sort peber, intet mere. Panden skal v\u00e6re rygende varm, gerne en st\u00f8bejernspande, og stegetiden skal v\u00e6re kort. Nogle minutter per side for en tyndere b\u00f8f, m\u00e5ske lidt mere for tykkere udsk\u00e6ringer. Wagyu skal serveres rosa til r\u00f8dt, da fedtet har brug for varme for at smelte, men k\u00f8det m\u00e5 ikke steges igennem.<\/p>\n\n\n\n

I Japan tilberedes wagyu traditionelt p\u00e5 flere m\u00e5der. Yakiniku, som betyder “grillet k\u00f8d,” indeb\u00e6rer at tynde skiver grilles ved bordet p\u00e5 en indbygget grill og spises direkte. Sukiyaki er en gryde med tyndt sk\u00e5ret wagyu, tofu, gr\u00f8ntsager og en s\u00f8d sojabase der koges ved bordet. Shabu-shabu er en anden gryderets hvor tynde k\u00f8dskiver dyppes kortvarigt i kogende bouillon.<\/p>\n\n\n\n

Wagyu egner sig ogs\u00e5 fremragende som tartare, r\u00e5t og finthakket med minimale tilbeh\u00f8r. Fedtets lave smeltepunkt giver en n\u00e6sten cremet konsistens i munden.<\/p>\n\n\n\n

Hvad wagyu ikke egner sig til<\/h2>\n\n\n\n

Det er lige s\u00e5 vigtigt at vide hvad wagyu ikke skal bruges til. At male A5 til hakket k\u00f8d og koge det i en bolognese er en dyr fejl. Fedtet og smagen forsvinder i tomatsaucen, og man sidder tilbage med en dyr og faktisk ikke s\u00e6rlig god pasta.<\/p>\n\n\n\n

Langtidskogning og gryderetter er andre tilberedningsm\u00e5der der ikke gavner wagyu. Den smukke marmorering der skaber oplevelsen smelter v\u00e6k under lang kogetid, og k\u00f8det risikerer at blive t\u00f8rt og sejt. Til s\u00e5danne retter fungerer billigere udsk\u00e6ringer med h\u00f8jt kollagenindhold, som oksekindbrad eller bov, meget bedre.<\/p>\n\n\n\n

Kraftigt krydret mad skjuler smagen. Det ville v\u00e6re som at h\u00e6lde s\u00f8d BBQ-sauce over en flaske fin Bourgogne.<\/p>\n\n\n\n

Gennemstegt k\u00f8d er heller ikke wagyu. Det k\u00f8d der steges til det er gr\u00e5tt helt igennem mister sin pointe. Fedtet der giver k\u00f8det sin karakter har brug for at smelte lidt, men k\u00f8det skal forblive saftigt og rosa.<\/p>\n\n\n\n

Pris og tilg\u00e6ngelighed<\/h2>\n\n\n\n

Wagyu er uden tvivl dyrt, og der er gode grunde til det. Den lange opdr\u00e6tningsperiode, den omhyggelige h\u00e5ndtering, den begr\u00e6nsede produktion og den h\u00f8je eftersp\u00f8rgsel driver priserne op. I Danmark kan man forvente at betale 400 til 700 kroner per 200 gram for australsk wagyu af god kvalitet, og betydeligt mere for \u00e6gte japansk A5.<\/p>\n\n\n\n

Der findes specialforhandlere online der importerer wagyu direkte og tilbyder velassorterede udvalg. Nogle velassorterede delikatessebutikker i K\u00f8benhavn og andre st\u00f8rre byer f\u00f8rer ogs\u00e5 wagyu i k\u00f8ledisken. Det er v\u00e6rd at g\u00f8re sin research og v\u00e6lge seri\u00f8se leverand\u00f8rer der kan dokumentere oprindelse og graderingsbeviser p\u00e5 deres produkter.<\/p>\n\n\n\n

En r\u00e5vare der \u00e6ndrer perspektivet<\/h2>\n\n\n\n

Der er noget m\u00e6rkeligt ved wagyu: det forandrer m\u00e5den man t\u00e6nker p\u00e5 k\u00f8d generelt. Den der \u00e9n gang har spist virkelig godt wagyu begynder at t\u00e6nke p\u00e5 r\u00e5vare, oprindelse og tilberedning p\u00e5 en ny m\u00e5de. Man l\u00e6rer at det vigtigste ikke er marinade eller sauce, men kvaliteten p\u00e5 ingrediensen i sig selv. Man l\u00e6rer at k\u00f8d tilberedt enkelt og respektfuldt smager mere.<\/p>\n\n\n\n

Wagyu er ikke et k\u00f8d til hverdagen, i hvert fald ikke for de fleste. Men som en sj\u00e6lden oplevelse, til en s\u00e6rlig lejlighed eller som en m\u00e5de at udforske hvad oksek\u00f8d virkelig kan v\u00e6re, har det ingen konkurrence. Det er et k\u00f8d der kr\u00e6ver respekt, giver oplevelse og efterlader et indtryk der sidder l\u00e6nge efter tallerkenen er t\u00f8mt.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der findes k\u00f8d, og s\u00e5 findes der wagyu. De fleste der har h\u00f8rt om det japanske premiumk\u00f8d har sandsynligvis set billeder af den karakteristiske marmorerede struktur, det hvide fedt der slynger sig gennem det r\u00f8de k\u00f8d i et n\u00e6sten kunstf\u00e6rdigt m\u00f8nster. Men wagyu er meget mere end et smukt udseende. Det er en fort\u00e6lling om […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2683,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"om_disable_all_campaigns":false,"wprm-recipe-roundup-name":"","wprm-recipe-roundup-description":"","_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"tdm_status":"","tdm_grid_status":"","footnotes":""},"categories":[47,64,66,67],"tags":[],"class_list":["post-2693","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","category-artikler-da","category-mad-da","category-madkultur-da","category-verdens-mat-da"],"acf":[],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/smakjakten.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2693","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/smakjakten.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/smakjakten.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/smakjakten.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/smakjakten.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2693"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/smakjakten.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2693\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2699,"href":"https:\/\/smakjakten.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2693\/revisions\/2699"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/smakjakten.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2683"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/smakjakten.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2693"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/smakjakten.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2693"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/smakjakten.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2693"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}