{"id":3383,"date":"2026-11-01T16:02:58","date_gmt":"2026-11-01T15:02:58","guid":{"rendered":"https:\/\/smakjakten.se\/proteinboomen-som-tomde-kvarghyllorna\/"},"modified":"2026-11-01T16:09:57","modified_gmt":"2026-11-01T15:09:57","slug":"proteinboomet-der-toemte-kvarkhylderne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/smakjakten.se\/da\/proteinboomet-der-toemte-kvarkhylderne\/","title":{"rendered":"Proteinboomet, der t\u00f8mte kvarkhylderne"},"content":{"rendered":"\n

Et n\u00e6ringsstof, et l\u00e6gemiddel og en presset pengepung er ved at \u00e6ndre, hvad nordboerne l\u00e6gger i indk\u00f8bskurven.<\/p>\n\n\n\n

Tomme kvarkhylder, mejerier, der ikke kan f\u00f8lge med eftersp\u00f8rgslen, og et v\u00e6gttabsl\u00e6gemiddel, der nu findes som tablet. P\u00e5 det nordiske f\u00f8devaremarked er et skifte i gang, hvor \u00e9t enkelt n\u00e6ringsstof er i centrum, og sammenh\u00e6ngene er mere overraskende, end man umiddelbart skulle tro.<\/p>\n\n\n\n

Hylden, der aldrig n\u00e5r at blive fyldt op<\/h2>\n\n\n\n

Enhver, der i de seneste \u00e5r har passeret mejeriafdelingen i et svensk supermarked, har set det: B\u00e6grene med kvark bliver udsolgt. Mejerim\u00e6rket Lindahls beskriver i sin Proteinrapport 2026, hvordan eftersp\u00f8rgslen i perioder har v\u00e6ret s\u00e5 stor, at hylderne har st\u00e5et tomme. If\u00f8lge Aff\u00e4rsv\u00e4rlden \u00f8gede Arla sin kvarkproduktion med n\u00e6sten 40 procent sidste \u00e5r, og alligevel var det ikke nok.<\/p>\n\n\n\n

Kvark er ikke nogen nyhed. Produktet blev introduceret i Sverige allerede i 1985 og fik sit store gennembrud i begyndelsen af 2010’erne. Det nye er, at produktet er g\u00e5et fra nichevare til en selvf\u00f8lgelig del af hverdagen. If\u00f8lge Lindahls unders\u00f8gelser, der blev gennemf\u00f8rt af Verian i februar og april 2026, spiser 56 procent af svenskerne kvark, og 18 procent g\u00f8r det mindst \u00e9n gang om ugen. Lindahls eget salg af kvark steg med 28,9 procent i 2025 sammenlignet med \u00e5ret f\u00f8r, og virksomheden er nu ved at opf\u00f8re en helt ny produktionslinje til kvark p\u00e5 mejeriet i Malm\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

Men kvarken er kun den mest synlige del af forandringen. Lindahls taler om en \u201dproteinificering\u201d af dagligvarehandlen, hvor proteinberigede produkter breder sig til stadig flere kategorier, og hvor protein flytter fra tr\u00e6ningstasken til morgenbordet. Blandt dem, der spiser kvark, g\u00f8r 48 procent det til morgenmad og 41 procent som eftermiddagssnack.<\/p>\n\n\n\n

Tallene bag boomet<\/h2>\n\n\n\n

Hvor stor er b\u00f8lgen egentlig? YouGovs Food & Health Report 2026 bygger p\u00e5 en sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse med 4.086 respondenter i Sverige, Danmark, Norge og Finland, gennemf\u00f8rt i slutningen af februar og begyndelsen af marts. Rapporten giver et af de tydeligste m\u00e5l for udviklingen: Forbruget af proteinrige produkter i Sverige er steget med 177 procent siden 2022.<\/p>\n\n\n\n

Samtidig tegner rapporten et billede af forbrugere, der gerne vil tr\u00e6ffe de rigtige valg, men ikke altid lykkes. 40 procent siger, at de oftere laver mad fra bunden, 26 procent fors\u00f8ger at reducere andelen af ultraforarbejdede f\u00f8devarer, og 34 procent har pr\u00f8vet en bestemt di\u00e6t. Samtidig oplyser hver femte, at de har taget p\u00e5 i v\u00e6gt. Ambitionerne er h\u00f8je, men hverdagen kommer ofte i vejen.<\/p>\n\n\n\n

Proteinb\u00f8lgen er heller ikke ensbetydende med et opg\u00f8r med k\u00f8d. Ganske vist siger 21 procent af nordboerne, at de k\u00f8ber mindre k\u00f8d, men if\u00f8lge YouGov er det svenske marked for fersk k\u00f8d vokset med 36 procent p\u00e5 fem \u00e5r, og forbruget af kylling stiger i alle de nordiske lande. Oksek\u00f8d g\u00e5r tilbage, is\u00e6r i Danmark, hvor mere end en tredjedel planl\u00e6gger at sk\u00e6re ned. M\u00f8nstret varierer alts\u00e5 b\u00e5de mellem landene og mellem de forskellige proteinkilder.<\/p>\n\n\n\n

F\u00e6nomenet er desuden ikke unikt for Norden. I Tyskland steg salget af produkter, der markedsf\u00f8res med et h\u00f8jere proteinindhold, fra 113 til 327 millioner euro mellem de tolvm\u00e5nedersperioder, der sluttede i henholdsvis juni 2024 og juni 2026. Det viser tal fra NielsenIQ, som er blevet gengivet i tyske branchemedier. Norden er en del af en europ\u00e6isk b\u00f8lge.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Pillen, der \u00e6ndrer indk\u00f8bskurven<\/h2>\n\n\n\n

Hvad der driver boomet, er til debat, men \u00e9n forklaring f\u00e5r stadig st\u00f8rre opm\u00e6rksomhed i branchen: GLP-1-l\u00e6gemidlerne. If\u00f8lge statistik fra Socialstyrelsen, som Aff\u00e4rsv\u00e4rlden henviser til, fik 2,5 procent af Sveriges befolkning udleveret s\u00e5danne l\u00e6gemidler i 2025, en stigning p\u00e5 351 procent over fem \u00e5r. I l\u00f8bet af 2026 lancerede Novo Nordisk en tabletversion af Wegovy, og Eli Lilly fulgte kort efter. Tabletterne forventes b\u00e5de at s\u00e6nke omkostningerne og g\u00f8re behandlingen tilg\u00e6ngelig for flere. JP Morgan har beskrevet udbredelsen og de \u00e6ndrede kostvaner som en af de vigtigste udviklinger at holde \u00f8je med i 2026.<\/p>\n\n\n\n

Effekten p\u00e5 indk\u00f8bskurven er markant. I en unders\u00f8gelse fra PwC oplyste 61 procent af GLP-1-brugerne, at de havde sk\u00e5ret ned p\u00e5 s\u00f8de snacks, 56 procent p\u00e5 salte snacks og 43 procent p\u00e5 sukkerholdige drikkevarer. Forbruget af proteinrige f\u00f8devarer steg derimod med 34 procent. Forskere ved Cornell University har desuden analyseret indk\u00f8bene i omkring 150.000 amerikanske husstande f\u00f8r og efter, at et familiemedlem begyndte at bruge l\u00e6gemidlerne.<\/p>\n\n\n\n

Her er der grund til forsigtighed. Cornell-studiet omfatter amerikanske husstande, og det er ikke givet, at m\u00f8nstrene kan overf\u00f8res direkte til Norden. Andelen, der modtager behandling, er desuden stadig lille: Globalt f\u00e5r omkring 7 procent af diabetespatienterne GLP-1-l\u00e6gemidler, men kun 2 procent af personer med sv\u00e6r overv\u00e6gt. Proteinboomet begyndte f\u00f8r lanceringen af tabletterne og har flere drivkr\u00e6fter, fra styrketr\u00e6ning og longevity-trenden til ganske enkelt smag. Katrine Helene Fruergaard Holm, marketingansvarlig hos Arla Foods Ingredients, beskriver det som et samspil: Den eksisterende proteintrend bliver forst\u00e6rket af GLP-1, som har \u00f8get almindelige forbrugeres bekymring for at miste muskelmasse.<\/p>\n\n\n\n

Og netop tabet af muskelmasse er kernen. Arla Foods Ingredients oplyser, at magert v\u00e6v normalt udg\u00f8r omkring 25 procent af det v\u00e6gttab, man opn\u00e5r med traditionelle metoder, men at andelen kan stige til op mod 40 procent ved brug af GLP-1. Det er en oplysning fra virksomheden selv og b\u00f8r l\u00e6ses som s\u00e5dan, men den forklarer, hvorfor industrien taler om \u201dcompanion nutrition\u201d: sm\u00e5, proteinrige produkter, der skal hj\u00e6lpe med at bevare musklerne, n\u00e5r appetitten falder.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e6lkens nye guld<\/h2>\n\n\n\n

Bo omet kan ogs\u00e5 afl\u00e6ses i regnskaber langt fra supermarkedernes hylder. Arla Foods Ingredients, der s\u00e6lger forarbejdet m\u00e6lkeprotein direkte til f\u00f8devareindustrien, har if\u00f8lge Aff\u00e4rsv\u00e4rlden \u00f8get sin oms\u00e6tning med 295 procent p\u00e5 ti \u00e5r og stod i 2025 for 9,6 procent af Arla-koncernens globale oms\u00e6tning. I f\u00f8rste halv\u00e5r af 2026 steg ingrediensforretningens indt\u00e6gter med 19,3 procent til 867 millioner euro, og den tegnede sig for 11,4 procent af koncernens indt\u00e6gter, if\u00f8lge branchemediet Food Ingredients First. Arla peger is\u00e6r p\u00e5 h\u00f8je vallepriser, som h\u00e6nger sammen med eftersp\u00f8rgslen efter sundheds- og ern\u00e6ringsprodukter, herunder produkter rettet mod GLP-1-brugere.<\/p>\n\n\n\n

Valle, der l\u00e6nge blev betragtet som et restprodukt fra osteproduktion, er blevet en mangelvare. Branchemedier skriver om et \u201dwhey squeeze\u201d, hvor eftersp\u00f8rgslen overstiger udbuddet, hvilket igen skaber interesse for alternative proteinr\u00e5varer. I maj pr\u00e6senterede Arla Foods Ingredients en r\u00e6kke koncepter til GLP-1-tilpasset ern\u00e6ring p\u00e5 messen Vitafoods Europe i Barcelona: proteinrige, n\u00e6ringst\u00e6tte produkter med fokus p\u00e5 at bevare muskelmasse og underst\u00f8tte ford\u00f8jelsen.<\/p>\n\n\n\n

Svensk oprindelse som salgsargument<\/h2>\n\n\n\n

I Lindahls unders\u00f8gelse oplyser 77 procent af dem, der spiser kvark, at det er vigtigt, at kvarken er fremstillet af svensk m\u00e6lk. Virksomheden h\u00e6vder, at dens mejeri i Malm\u00f8 er det eneste i Sverige, der fremstiller m\u00e6rkevarekvark af svensk m\u00e6lk. Det er en oplysning, der stammer fra virksomheden selv. Lindahls fremh\u00e6ver den svenske oprindelse som en af de vigtigste fremtidige tendenser, uanset om det handler om animalsk eller plantebaseret protein.<\/p>\n\n\n\n

Det plantebaserede marked er interessant i den sammenh\u00e6ng. If\u00f8lge en handlingsplan fra Region Sk\u00e5ne er markedet for plantebaserede proteinprodukter vokset med 16 procent i l\u00f8bet af de seneste tre \u00e5r, men kun en lille del af de produkter, der fremstilles i Sverige, er baseret p\u00e5 svenskdyrkede r\u00e5varer. Flere initiativer fors\u00f8ger at lukke dette hul. Foodbridge har investeret i Proteinish, som planl\u00e6gger et anl\u00e6g til forarbejdning af svensk korn og b\u00e6lgfrugter med m\u00e5let om at p\u00e5begynde storskalaproduktion i slutningen af 2026. Om tidsplanen holder, er endnu uvist.<\/p>\n\n\n\n

Sundhedsstempel og virkelighed<\/h2>\n\n\n\n

Mere protein er ikke automatisk bedre. Det er budskabet fra flere af eksperterne i Lindahls rapport, som ganske vist er udarbejdet af en producent af proteinrige produkter, men som udtrykkeligt angives at v\u00e6re t\u00e6nkt som generel information og ikke som markedsf\u00f8ring. Di\u00e6tisten Julia Binnerg\u00e5rd advarer om, at produkter med lavere n\u00e6ringst\u00e6thed f\u00e5r et sundhedsstempel alene p\u00e5 grund af deres proteinindhold, og anbefaler, at man l\u00e6ser ingredienslisten. Marie Willberger, ern\u00e6ringsekspert hos Sk\u00e5nemejerier, p\u00e5peger, at personer med en varieret kost som regel f\u00e5r det protein, de har brug for, og at for meget protein kan fortr\u00e6nge andre f\u00f8devarer.<\/p>\n\n\n\n

Behovet er desuden ulige fordelt. De svenske f\u00f8devaremyndigheders retningslinjer, som Lindahls gengiver, ligger p\u00e5 omkring 0,8 til 1,1 gram protein pr. kilo kropsv\u00e6gt om dagen for voksne, svarende til 56 til 77 gram for en person p\u00e5 70 kilo. Personer over 65 \u00e5r b\u00f8r sigte efter 1,2 til 1,5 gram. Alligevel oplyser hver femte svensker i alderen 65 til 84 \u00e5r, at deres viden om, hvad der t\u00e6ller som proteinrig mad, er lav eller meget lav. Blandt m\u00e6ndene g\u00e6lder det 33 procent. Markedsf\u00f8ringen er ofte rettet mod fitnesscentret, mens en af de grupper, der har mest at vinde ved protein, er d\u00e5rligere informeret.<\/p>\n\n\n\n

Pengepungen s\u00e6tter gr\u00e6nsen<\/h2>\n\n\n\n

Proteinb\u00f8lgen m\u00f8der en nordisk forbruger med en presset \u00f8konomi. If\u00f8lge YouGov har 68 procent \u00e6ndret deres indk\u00f8bsvaner p\u00e5 grund af h\u00f8jere priser, 38 procent bruger mere tid p\u00e5 at lede efter gode tilbud, og supermarkedernes egne m\u00e6rker st\u00e5r nu for 34 procent af f\u00f8devareindk\u00f8bene. V\u00e6rdierne er dog ikke s\u00e5 lette at give slip p\u00e5: Kun 7 procent siger, at de k\u00f8ber f\u00e6rre \u00f8kologiske varer.<\/p>\n\n\n\n

Proteinprodukter er sj\u00e6ldent billige. En overskrift i et tysk branchemedie omtaler pristill\u00e6g p\u00e5 op til 40 procent inden for den s\u00e5kaldte hvide kategori, alts\u00e5 yoghurt, kvark, skyr og proteinrige m\u00e6lkedrikke. Det rejser et sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvor l\u00e6nge kan protein forblive en premiumvare, n\u00e5r det er blevet en basisvare? Og bliver supermarkedernes egne m\u00e6rker, som allerede tegner sig for en tredjedel af indk\u00f8bene, de n\u00e6ste til at tage deres del af trenden?<\/p>\n\n\n\n

Hvad sker der nu?<\/h2>\n\n\n\n

Lindahls egne forventninger til 2027 giver et fingerpeg om, hvor branchen er p\u00e5 vej hen, selv om de kommer fra en akt\u00f8r med kommercielle interesser. Protein skal blive en del af flere daglige vaner, eksempelvis kaffe. Fibre fremh\u00e6ves som det n\u00e6ste store tilskud under begrebet \u201dfibermaxxing\u201d. Eftersp\u00f8rgslen forventes at stige efter produkter, der kan spises p\u00e5 farten, efter \u201dnydelsessmage\u201d som chokolade og sm\u00e5kager samt efter kombinationsprodukter med flere funktionelle ingredienser. I l\u00f8bet af 2026 lancerede virksomheden allerede en proteinberiget mejeridrik med kollagen. Samtidig forudser man en mildere udgave af longevity-trenden med mindre fokus p\u00e5 trykkamre og mere p\u00e5 socialt samv\u00e6r omkring maden.<\/p>\n\n\n\n

Udviklingen inden for l\u00e6gemidler peger i samme retning. Arla Foods Ingredients vurderer, at brugen af GLP-1 vil stige kraftigt frem mod slutningen af \u00e5rtiet, og patenterne p\u00e5 semaglutid begynder at udl\u00f8be i blandt andet Brasilien, Canada og Kina, hvilket kan s\u00e6nke priserne yderligere. Samtidig p\u00e5peger flere ingrediensleverand\u00f8rer, at GLP-1-brugere spiser mindre, men ikke n\u00f8dvendigvis bedre, og at mad ikke kan erstatte behandlingen.<\/p>\n\n\n\n

Der er ogs\u00e5 risici. Valle er en begr\u00e6nset ressource, sundhedsanprisninger om protein kan blive underlagt strengere kontrol, og forbrugerne kan blive tr\u00e6tte af, at alt fra kaffe til br\u00f8d markedsf\u00f8res som proteinrigt. Hvor stor en del af boomet der er varigt, og hvor meget der skyldes en s\u00e6rlig gunstig kombination af trends og l\u00e6gemidler, er stadig et \u00e5bent sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

Afslutning<\/h2>\n\n\n\n

Kvarkb\u00e6geret er et us\u00e6dvanligt tydeligt eksempel p\u00e5, hvordan en f\u00f8devare kan blive et barometer for et helt marked. Bag den tomme hylde gemmer der sig tr\u00e6ningsvaner, en aldrende befolkning, nye l\u00e6gemidler, svensk stolthed over nationale r\u00e5varer og en pengepung, der bliver stadig mere prisbevidst. Det n\u00e6ste kapitel p\u00e5 det nordiske f\u00f8devaremarked bliver m\u00e5ske ikke skrevet i restaurantk\u00f8kkenerne, men i mejeriafdelingen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Et n\u00e6ringsstof, et l\u00e6gemiddel og en presset pengepung er ved at \u00e6ndre, hvad nordboerne l\u00e6gger i indk\u00f8bskurven. Tomme kvarkhylder, mejerier, der ikke kan f\u00f8lge med eftersp\u00f8rgslen, og et v\u00e6gttabsl\u00e6gemiddel, der nu findes som tablet. P\u00e5 det nordiske f\u00f8devaremarked er et skifte i gang, hvor \u00e9t enkelt n\u00e6ringsstof er i centrum, og sammenh\u00e6ngene er mere overraskende, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3376,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"om_disable_all_campaigns":false,"wprm-recipe-roundup-name":"","wprm-recipe-roundup-description":"","_monsterinsights_skip_tracking":false,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"tdm_status":"","tdm_grid_status":"","footnotes":""},"categories":[47,64],"tags":[],"class_list":["post-3383","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","category-artikler-da","category-mad-da"],"acf":[],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t