n af Stockholms mest klassiske restauranter går snart ind i en lang pause. Når Det Kongelige Operahus lukker på grund af en omfattende renovering af operabygningen, tvinges også Operakällaren og flere andre restauranter, barer og natklubber til at forlade deres lokaler. For Operakällaren betyder det en lukning på omkring fem år.
Det er en beslutning, der markerer afslutningen på en epoke, i hvert fald midlertidigt. Operakällaren har eksisteret i forskellige former siden 1700-tallet og er gennem århundrederne blevet en af Sveriges mest kendte gastronomiske institutioner. Her har kongelige, internationale kunstnere, kulturpersonligheder og generationer af stockholmere samlet sig til middage, fester og store arrangementer.
Nu er der kun få måneder tilbage, inden dørene lukkes.
En restaurant med mere end 200 års historie
Operakällarens historie går tilbage til 1787. Restauranten har fået sit navn efter den opera, der tidligere lå på stedet, hvor en kro i kælderen bar navnet Operakällaren. Da det nuværende operahus senere blev opført, levede navnet videre.
Det er en usædvanligt lang historie, også i international sammenhæng. Gennem årene har virksomheden ændret sig, lokalerne er blevet bygget om, og restauranten har tilpasset sig nye tider, men stedet har bevaret sin særlige position i Stockholms restaurationsverden.
En afgørende periode kom i 1950’erne, da Tore Wretman overtog ansvaret. Wretman kom til at spille en central rolle i udviklingen af svensk restaurationskultur og gjorde Operakällaren til en restaurant med international opmærksomhed.
Under hans ledelse blev klassisk gastronomi kombineret med et mere moderne syn på madlavning og restaurantdrift. Operakällaren blev dermed ikke blot en restaurant i en historisk bygning, men også et sted, hvor den svenske gastronomi udviklede sig.
Statens fastighetsverk beskriver, hvordan restauranten har gennemgået flere omfattende forandringer gennem sin historie, samtidig med at den oprindelige karakter i lokalerne er blevet bevaret. Spisesalen er blandt andet præget af mørke træpaneler, malerier og detaljer, der går tilbage til tidligere renoveringer. Operabaren har på sin side bevaret store dele af sit historiske udtryk.
Det er netop kombinationen af gastronomi, historie og atmosfære, der har gjort Operakällaren særlig.
En Michelin-restaurant midt i operahuset
I dag er Operakällaren en Michelin-belønnet restaurant. Restauranten har én stjerne i Michelin-guiden og beskrives af guiden som en ikonisk restaurantoplevelse i Stockholm.
Atmosfæren er en vigtig del af helheden. Restauranten ligger i Det Kongelige Operahus’ historiske bygning ved Karl XII torg, med en spisesal præget af højt til loftet, lysekroner, malerier og rigt dekorerede træpaneler.
Samtidig har køkkenet gennemgået en forandring i de senere år.
I 2024 overtog Daniel Höglander og Emanuel Tärnqvist det gastronomiske ansvar. Duoen havde tidligere drevet den tostjernede restaurant Aloë i Älvsjö og kom til Operakällaren med ambitionen om både at respektere restaurantens historie og skabe et mere moderne udtryk.
Tanken var ikke at gøre Operakällaren til et museum.
I stedet skulle den klassiske restaurant have en ny identitet, der kunne forene arven fra tidligere generationer med et moderne gastronomisk udtryk.
Arbejdet fortsatte, da Emanuel Tärnqvist i 2025 blev Executive Chef og samtidig kulinarisk leder for hele operahuset. Han havde tidligere arbejdet sammen med Daniel Höglander i mange år og havde erfaring fra både svenske og internationale restaurantkøkkener.
Målet var ambitiøst. Operakällaren skulle fortsætte sin gastronomiske udvikling, samtidig med at oplevelsen skulle gøres mere tilgængelig og afslappet.
Det er derfor særligt symbolsk, at restauranten nu tvinges til at lukke netop i en periode, hvor den er under udvikling.
En lukning, der ikke handler om restauranten
Der er ingen dramatik bag selve lukningen af Operakällaren. Restauranten lukker ikke på grund af manglende efterspørgsel eller fordi virksomheden bliver afviklet.
Årsagen er i stedet bygningen.
Det Kongelige Operahus er mere end 125 år gammelt og har et omfattende renoveringsbehov. Behovet for en større modernisering har været kendt i lang tid. Nu har staten besluttet at gå videre med projektet.
I juni 2026 godkendte regeringen Statens fastighetsverks planer for renovering og ombygning af operabygningen. Den beregnede omkostning er op til 3,25 milliarder svenske kroner ifølge regeringens beslutning, mens senere rapportering har beskrevet den samlede investering som omkring 3,5 milliarder kroner.
Renoveringen forventes at tage omkring fem til seks år, efter at lokalplanen er godkendt.
Operaen forlader derfor bygningen og flytter dele af sin virksomhed til andre steder under renoveringsperioden. Blandt andet skal Gasometer i Norra Djurgårdsstaden fungere som midlertidig scene.
For restaurationsvirksomhederne findes der derimod ingen tilsvarende erstatningslokaler.
Det betyder, at Operakällaren, Café Opera, Bakfickan, Operaterrassen, Vinkällaren, Bar Othilia og natklubben End alle vil lukke, når bygningen tømmes.
Også Café Opera forsvinder midlertidigt
Det er ikke kun den gastronomiske institution Operakällaren, der bliver påvirket.
Café Opera har sin egen historie, som går langt tilbage i Stockholms natteliv. Især i 1980’erne og 1990’erne blev klubben internationalt kendt og en fast del af Stockholms natteliv.
Køkkenet og spisesalen på Operakällaren repræsenterer en anden side af huset, men tilsammen har virksomhederne bidraget til at gøre operahuset til mere end blot et sted for opera og ballet.
Her har middage, premierefester, gallafester, firmaarrangementer og natklubaftener afløst hinanden.
Gennem årene har nogle af verdens mest kendte kunstnere og personer fra det svenske kulturliv besøgt huset. Blandt de navne, der forbindes med Operakällaren og Café Opera, er blandt andre Rolling Stones, Madonna, ABBA og Rod Stewart. Også svenske kongelige og mange af landets mest kendte kultur- og underholdningsprofiler har været gæster.
Det betyder, at lukningen får betydning langt uden for restaurationsbranchen.
Det er en del af Stockholms moderne kulturhistorie, der forsvinder fra bybilledet i flere år.
Den sidste chance for at spise på Operakällaren
For dem, der gerne vil opleve Operakällaren inden lukningen, er beskeden derfor konkret.
Virksomheden fortsætter efter planen frem til årsskiftet. Derefter lukkes restauranten sammen med de øvrige virksomheder i huset.
Det betyder, at efteråret 2026 bliver den sidste periode i lang tid, hvor gæster kan bestille bord i den klassiske spisesal, inden renoveringen tager over.
Restauranten fortsætter i mellemtiden med at servere sin gastronomiske menu. På Operakällarens nuværende menu findes blandt andet en sæsonbaseret à la carte-oplevelse med snacks, forret, hovedret, dessert og afsluttende mignardises. Restauranten tilbyder også en mere omfattende Chef’s Choice-menu samt vinmenuer.
Priserne ligger på et niveau, der svarer til restaurantens position i det absolutte topsegment. Den aktuelle à la carte-menu koster 2.400 svenske kroner per person, mens Chef’s Choice koster 3.300 svenske kroner.
For dem, der ønsker at gøre et besøg i forbindelse med lukningen til en særlig oplevelse, findes der også private spisestuer og forskellige former for specialmiddage.
Det er med andre ord ikke blot et almindeligt restaurantbesøg, som snart bliver umuligt.
Det bliver en mulighed for at opleve et miljø, der gennem årtier har været en del af Stockholms gastronomiske og kulturelle identitet.
Nobiskällaren og den gastronomiske arv
En anden vigtig del af Operakällarens identitet findes under jordoverfladen.
Nobiskällaren er en af restaurantens mest omtalte dele og har en omfattende vinsamling. Vinkælderen åbnede i 1961 og beskrives som Sveriges første temperaturkontrollerede vinkælder.
Her findes et stort antal flasker og årgange fra kendte vinproducenter fra hele verden. For vininteresserede er Nobiskällaren derfor blevet en destination i sig selv.
Historierne omkring kælderen har også bidraget til dens mytologi. Ifølge restauranten skal Tore Wretman i en periode have sprayet vin på vægge og loft for at skabe den særlige patina og duft, som forbindes med lokalet.
Det er den slags historier, der gør Operakällaren vanskelig at erstatte med en ny restaurant i et andet lokale.
En restaurant kan flytte et køkken. Den kan tage personale, menuer, service og koncept med sig. Men den kan ikke flytte et operahus fra 1800-tallet, en historisk spisesal og flere generationers fortællinger.
Hvad sker der efter 2032?
Det store spørgsmål er derfor, hvad Operakällaren kommer til at være, når renoveringen er afsluttet.
Planen er, at restaurationsvirksomhederne skal kunne vende tilbage til operahuset, når renoveringen er færdig. Operahusets administrerende direktør Oscar Durling har oplyst, at virksomhederne fortsat har lejekontrakter, når bygningen står klar.
Præcis hvilken form de vender tilbage i, er dog endnu ikke fastlagt.
Det åbner for flere muligheder.
Operakällaren kan vende tilbage i en form, der minder om den nuværende restaurant. Den kan også få et ændret koncept, en anden indretning eller en anden relation til resten af operahuset.
Forudsætningerne vil desuden være anderledes.
Regeringens beslutning om renoveringen betyder ikke kun, at gamle tekniske problemer skal løses. Projektet omfatter også tilpasninger til den fremtidige drift og en planlagt tilbygning mod Kungsträdgården. Her skal der blandt andet skabes en anden scene, ny entré, foyer og øvelokaler.
Målet er at give Det Kongelige Operahus bedre muligheder for fremtiden.
For restauranterne betyder det samtidig, at hele miljøet omkring dem kan blive forandret.
En pause, ikke et farvel
Det er derfor for tidligt at tale om Operakällarens afslutning.
Der er snarere tale om en pause.
Restauranten har overlevet politiske forandringer, samfundsomvæltninger, nye madtrends og flere generationer af restaurantgæster. Den har udviklet sig fra en kro i 1700-tallet til Tore Wretmans gastronomiske institution og videre til nutidens Michelin-restaurant.
Nu venter endnu en forandring.
Forskellen er, at det denne gang ikke er menuen eller restaurantens ledelse, der driver udviklingen. Det er bygningen.
Når dørene lukkes efter årsskiftet, vil et af Stockholms mest klassiske restaurantmiljøer være utilgængeligt for offentligheden i flere år.
For mange gæster vil den sidste middag inden renoveringen derfor sandsynligvis føles anderledes end en almindelig aften på restauranten.
Det handler ikke kun om maden på tallerkenen.
Det handler om rummet, historien og bevidstheden om, at det samme miljø snart vil være lukket i lang tid.
Og måske er det netop det, der gør Operakällarens efterår 2026 så særligt.
Restauranten fortsætter sin virksomhed, men samtidig er nedtællingen begyndt.
Efter årsskiftet bliver køkkenet stille.
Spisesalen tømmes.
Barerne lukker.
Operahuset går ind i sin store forvandling.
Derefter må tiden vise, hvilken form Operakällaren får, når huset igen åbner omkring 2032.
Hvis historien fortæller os noget, er det, at restauranten allerede har overlevet langt mere end en renovering.
Og når Operakällaren en dag igen åbner sine døre, vil der sandsynligvis være en ny generation af gæster, som ønsker at opdage, hvorfor dette sted har haft en så særlig position i svensk restaurationsliv i mere end to århundreder.
