Sverige befinder sig i en situation, hvor importen af fødevarer udgør en betydelig del af den samlede forbrug, til trods for at landet råder over unikke forudsætninger som store landbrugsarealer, rigeligt med ferskvand og en lang tradition for bæredygtig produktion. I lyset af globale geopolitiske spændinger, klimaforandringer og usikkerheder i internationale forsyningskæder bliver det stadig tydeligere, at en styrket national fødevareberedskab skal prioriteres. Debattøren Cecilia Kocken, administrerende direktør i Arla Sverige, udtaler, at “det må blive lettere at producere mad i Sverige” – en holdning, der deles af flere aktører og initiativer, fra LRF’s syn på betingelserne for svensk fødevareproduktion til de konkrete mål i Livsmedelsföretagenes “Recept for resiliens”.
Nuværende Udfordringer og Muligheder
Et formindsket svensk landbrug og en stigende importafhængighed
I de seneste årtier er produktionen af svensk mad faldet markant. Da Sverige trådte ind i EU for omkring 30 år siden, skete der en række økonomiske og politiske omstillinger, som langsomt øgede importen. Som resultat heraf er en stor del af den mad, vi spiser i dag, importeret – hvilket medfører et stort handelsunderskud og øger sårbarheden, hvis de globale forsyningskæder forstyrres. Disse forhold har ikke blot økonomiske konsekvenser, men påvirker også fødevaresikkerheden i perioder med geopolitiske kriser.
Geopolitiske, klimatiske og regulatoriske faktorer
Det aktuelle sikkerhedspolitiske klima har skabt en øget bevidsthed om vigtigheden af national fødevareforsyning. Klimaforandringer og strammere klimamål lægger yderligere pres på europæiske landbrugslande – noget, der påvirker produktionen i lande som Danmark, Nederlandene og Irland. Samtidig udgør omfattende reguleringer og bureaukratiske forhindringer en hindring for, at svenske landmænd fuldt ud kan udnytte deres naturlige fordele. Dette fører til, at virksomhederne må tackle modstridende krav, både hvad angår miljøkrav og krav om en omkostningseffektiv produktion.
Strategiske Løsninger for Øget Svensk Produktion
Opdateret Fødevarestrategi og Nye Forudsætninger
Der er bred enighed om, at den svenske fødevarestrategi skal opdateres med et klart mål om at producere mere mad inden for landets grænser. En moderne strategi bør både tage højde for de nye klima- og miljøudfordringer og fokusere på at lette investeringerne i primærproduktion og videreforarbejdning. Ved at nedbringe administrative barrierer og tilbyde bedre økonomiske rammer kan flere små og mellemstore landbrugsvirksomheder blive konkurrencedygtige – hvilket er afgørende for at vende trenden med faldende indenlandsk produktion.
Støtte til Landbruget og Investering i Forskning og Innovation
For at sikre en robust og fremtidssikret fødevareproduktion kræves der investeringer i teknologi, forskning og uddannelse. Innovative løsninger inden for dyrehold, græsarealanvendelse og forarbejdning kan både reducere klimaaftrykket og skabe nye arbejdspladser samt styrke infrastrukturudviklingen på landet. LRF peger på vigtigheden af at skabe incitamenter for investeringer i landbruget samt at styrke eksporten af svenske fødevareprodukter – til gavn for både den nationale økonomi og de lokale arbejdsmarkedssituationer.
Fødevareberedskab ud fra et Sikkerhedspolitisk Perspektiv
Kriseberedskab – At Stå Stærkt i Usikre Tider
I en tid med stor international usikkerhed er det altafgørende, at Sverige ikke udelukkende er afhængig af udenlandsk madproduktion. Når lande verden over intensiverer deres bestræbelser på at sikre fødevareforsyningen, skal Sverige styrke sine egne produktionskæder. Som Palle Borgström fra LRF understreger, handler det ikke kun om landdistrikternes økonomi, men om national og europæisk sikkerhed. Et stærkt svensk landbrug mindsker sårbarheden i tilfælde af internationale handelsforstyrrelser og bidrager til en mere robust samfundssikkerhed.
“Recept for Resiliens” – Tre Mål for et Robuste Fødevaresystem
Livsmedelsföretagenes rapport “Recept for Resiliens” præsenterer en strategi med tre centrale mål:
- Mål 1: Øget produktion af mad og drikke i Sverige
En øget produktion vil mindske afhængigheden af importerede fødevarer. Ved at satse på eksport samtidig med, at flere svenskere vælger hjemmelavede produkter, skabes der en livskraftig og rentabel fødevarekæde. - Mål 2: Tydelig ansvarsfordeling mellem myndigheder og erhvervsliv
Effektiv krisehåndtering kræver et samarbejde, hvor beføjelser og ansvar er klart defineret. Dette indebærer forretningsmæssige aftaler og en model, hvor staten overtager ansvaret for strategisk lagerføring i krisesituationer. - Mål 3: Sikring af tilgængeligheden af elektricitet, vand, brændstof og transportinfrastruktur
Produktionen er afhængig af kritisk infrastruktur. Uden garanti for, at disse basale ressourcer er til stede, stopper produktionen op – uanset hvilken kapacitet landbruget har til rådighed. Disse mål udgør tilsammen grundlaget for et robust svensk fødevaresystem, der kan modstå både almindelige og ekstraordinære belastninger.
Markedsføring og Forbrugeradfærd
At Satse på Svensk – En Vindende Idé
Svensk produceret mad rummer en række fordele – lige fra lavere klimaaftryk og bedre dyrevelfærd til høj kvalitet og en stærk tradition for bæredygtig produktion. Initiativer som oprindelsesmærkningen “Från Sverige” og “Kött från Sverige” er eksempler på, hvordan målrettet markedsføring kan øge forbrugernes tillid til lokale produkter. En stigning i andelen svenskproduceret mad, især i offentlige institutioner som skoler og plejehjem, vil samtidig øge den økonomiske værdi i landdistrikterne og styrke den nationale fødevareberedskab.
Offentlige Udbud som Drivkraft
Et centralt element i strategien er, at offentlige udbud stiller højere krav om, at fødevarer er lokalt producerede. Ved at erstatte et stort antal importerede produkter med svenske alternativer kan man opnå positive effekter både for miljøet og økonomien, samtidig med at landbrugets udvikling får et solidt fundament.
Fremtidige Skridt og Politisk Anbefaling
Anbefalinger til Politiske Beslutningstagere
For at Sverige kan imødekomme fremtidens udfordringer kræves der kraftfulde politiske indsatser. Det handler om at reformere de regelværk, der hæmmer produktionen, skabe nye økonomiske incitamenter og sikre de nødvendige investeringer i infrastruktur til tiden. En moderne fødevarestrategi bør derfor kombinere tiltag for både kortsigtet kriseberedskab og langsigtet investering i innovation og bæredygtighed.
En Vision for et Robuste Fødevaresystem
Med de præsenterede tiltag og strategier er der mulighed for at skabe et robust, selvforsynende og bæredygtigt fødevaresystem. En sådan fremtid bygger på samarbejde mellem landbruget, industrien, myndighederne og forbrugerne – alle med det fælles mål at gøre Sverige mindre sårbar og stærkere over for de udfordringer, fremtiden måtte bringe.
Forberedelse til Fremtiden
Sveriges udfordringer med et stigende importafhængighed og faldende indenlandsk produktion er tydelige – men de rummer også en mulighed. Ved at gøre det lettere for landbruget, modernisere regelværket og investere i nødvendig infrastruktur kan landet genvinde sin position som en førende producent af mad. Fremtiden kræver et robust og resilient fødevaresystem – et system, hvor politiske beslutninger og erhvervsindsatser arbejder sammen for at sikre, at svensk mad når vores borde, uanset ydre omstændigheder.
Med en opdateret fødevarestrategi og klare mål bliver visionen realiserbar. Det er nu op til politikere, brancheorganisationer og forbrugere at arbejde sammen mod en fremtid, hvor Sverige ikke blot spiser mere, men også producerer mere – for et tryggere og mere bæredygtigt samfund.
Denne artikel illustrerer både de operationelle udfordringer og de strategiske muligheder, der ligger forud for os. Sammen kan vi bane vejen for et stærkere svensk fødevaresystem, hvor sikkerhed, bæredygtighed og økonomisk udvikling går hånd i hånd.
