Home Artikler Sådan bidrager vores køleskabe og fødevareemballage til unødigt madspild

Sådan bidrager vores køleskabe og fødevareemballage til unødigt madspild

0
2
kylskåpet och förpackningar bidrar till matsvinn

Vi har sikkert alle prøvet det. Man åbner køleskabet for at finde ingredienser til aftensmaden og opdager en grøntsag, der har gemt sig bagerst på en hylde, en åbnet emballage, man har glemt alt om, eller rester fra et måltid, der blev lavet for flere dage siden. Pludselig går det op for én, at maden ikke længere kan bruges og må smides ud.

Madspild forbindes ofte med dårlig planlægning, uovervejede indkøb og mad, der bliver stående for længe. Men der er flere faktorer, som påvirker, hvor meget mad vi faktisk ender med at smide ud. Ifølge et nyt studie fra Linköpings Universitet kan både vores køleskabe og udformningen af fødevareemballage spille en større rolle, end vi hidtil har været klar over.

Forskningen viser, at det ikke kun handler om vores egne vaner. Køleskabenes indretning, måden vi placerer maden på, og hvordan emballagen er udformet, kan også være med til at sende helt spiselige fødevarer direkte i skraldespanden. Det rejser et vigtigt spørgsmål om, hvordan vi egentlig opbevarer vores mad derhjemme, og om vores køkkener er indrettet til at hjælpe os med at mindske madspildet.

Overfyldte køleskabe får os til at glemme maden

Et velassorteret køleskab kan føles som et tegn på, at man har godt styr på husholdningens madindkøb. Der er ingredienser til flere middage, morgenmaden er sikret, og man slipper forhåbentlig for at skulle i supermarkedet hver eneste dag. Men når køleskabet bliver for fyldt, kan det også have den modsatte effekt.

Det bliver sværere at holde styr på, hvad der egentlig er derinde. Fødevarer ender bag andre produkter, åbnede emballager forsvinder ud af syne, og grøntsager, der burde være brugt for flere dage siden, bliver liggende nederst i en skuffe.

Det var netop et af de problemer, som forskerne fra Linköpings Universitet opdagede, da de undersøgte, hvordan mennesker bruger deres køleskabe.

I studiet deltog 24 husstande fra syv forskellige lande, herunder Sverige, Spanien, Iran og Sydafrika. Deltagerne blev bedt om at fotografere deres køleskabe ved forskellige lejligheder. I alt blev der indsamlet 47 billeder, som efterfølgende blev suppleret med interviews om husholdningernes vaner omkring madopbevaring og brug af køleskabet.

Forskerne blev overraskede over, hvor ens køleskabene så ud, selvom deltagerne havde forskellige kulturelle baggrunde og boede i forskellige dele af verden. Et gennemgående mønster var, at husstandene gerne købte store mængder mad og derefter fyldte køleskabet så meget som muligt.

Når køleskabet blev overfyldt, blev overblikket dårligere. De produkter, der var synlige, blev oftere brugt, mens madvarer, der endte længere tilbage, risikerede at blive glemt. I nogle tilfælde nåede fødevarerne at blive dårlige, før nogen overhovedet opdagede, at de lå der.

Køleskabet bliver et slags moralsk sort hul

En af de mere interessante konklusioner i studiet handler om, hvordan vi ser på ansvaret for maden, når vi først har placeret den i køleskabet.

Forskerne beskriver køleskabet som et slags moralsk sort hul. Det handler om, at vi nogle gange ser ud til at føle, at vi har gjort vores del, så snart vi har båret maden hjem og stillet den på køl. Derefter forsvinder produkterne nærmest ud af vores bevidsthed.

Babak Nemat, postdoc ved Linköpings Universitet og en af forskerne bag studiet, beskriver, hvordan mennesker tilsyneladende overlader ansvaret til køleskabet, når madvarerne først er blevet sat ind.

Det er en ret præcis beskrivelse af noget, der sker i mange hjem. Vi tænker, at maden er i sikkerhed i køleskabet, og at vi kan bruge den, når vi får brug for den. Men køleskabet holder ikke styr på, hvilke produkter der bør bruges først, eller hvilke rester der snart skal spises.

Studiet viser også, at bekvemmelighed ofte kommer før gennemtænkt opbevaring. Madvarerne bliver placeret, hvor der tilfældigvis er plads, frem for ud fra hvilken temperatur de har brug for, eller hvor lette de skal være at finde.

Et eksempel er mælk, som ofte placeres i køleskabsdøren, fordi den er nem at komme til. Problemet er, at temperaturen i døren svinger mere og generelt er højere end længere inde i køleskabet. Det kan forringe opbevaringen af følsomme fødevarer.

Fødevareemballagen kan faktisk gøre problemet større

Det er let at tænke på emballage som noget, der først og fremmest skal beskytte maden og gøre den nemmere at transportere og opbevare. Men ifølge forskerne kan nogle typer emballage i stedet være med til, at vi mister overblikket over, hvad vi har derhjemme.

Når et produkt kommer hjem fra supermarkedet, er emballagen ofte tydelig og nem at læse. Man kan se, hvad den indeholder, hvor længe den kan holde sig, og hvordan den skal opbevares. Men når produktet bliver placeret i et fyldt køleskab, kan det blive betydeligt sværere at få adgang til disse oplysninger.

Store og uhåndterlige emballager kan optage meget plads og være svære at stable. De kan også skjule andre fødevarer eller gøre det vanskeligt at se datomærkninger og opbevaringsanvisninger.

Forskerne fremhæver også papirsposer til frugt og grøntsager som et eksempel på emballage, der kan være med til, at mad bliver glemt. Når indholdet ikke er synligt, er det nemt, at posen bliver stående uden, at nogen tænker over, hvad der egentlig ligger i den.

Det handler altså ikke kun om, at vi køber for meget mad. Måden, maden er pakket ind på, kan også påvirke, om vi husker at få den brugt.

Vi køber mere, end køleskabet egentlig har plads til

En anden interessant opdagelse i studiet var, at næsten ingen af deltagerne tænkte særligt meget over, hvor meget plads der faktisk var i køleskabet, inden de tog ud for at handle.

Mange gik ganske enkelt ud fra, at der altid ville være plads til flere produkter. Det kan føre til, at vi køber varer, vi allerede har derhjemme, eller fylder op med nye produkter, inden de gamle er blevet brugt.

Det er en situation, mange sikkert kan genkende. Man står i supermarkedet og forsøger at huske, om der er mælk, yoghurt eller smør derhjemme. Fordi man ikke er helt sikker, vælger man at købe en ekstra pakke. Et par dage senere opdager man, at der allerede stod en uåbnet pakke bagerst i køleskabet.

Sådanne dobbeltindkøb kan virke ubetydelige hver for sig, men når de gentager sig uge efter uge, øges risikoen for, at mad bliver stående og til sidst må smides ud.

Det viser også, hvorfor bedre indkøbsplanlægning ikke altid er nok. Hvis vi ikke har et klart overblik over maden derhjemme, bliver det svært at vide, hvad vi reelt har brug for at købe.

Madspild er også et spørgsmål om design

En vigtig konklusion fra forskningen er, at madspild ikke kun handler om information og forbrugernes adfærd. Det er også et designproblem.

Forskerne mener, at både køleskabe og fødevareemballage bør udvikles med udgangspunkt i menneskers virkelige hverdag. Det er ikke nok at skabe produkter, der fungerer godt i teorien, hvis de ikke fungerer i en almindelig husholdning, hvor køleskabet ofte er fyldt, og tiden er knap.

Fremtidens køleskabe kunne for eksempel indrettes, så det bliver lettere at få overblik over indholdet. Gennemtænkte hylder, tydeligere opbevaringszoner og løsninger, der gør, at ældre produkter automatisk bliver mere synlige, kunne gøre hverdagen lettere.

Emballagen kunne også blive bedre. Den skal være nem at stable, optage mindre plads og gøre det let at læse information om indhold og holdbarhed. Emballage, der gør maden synlig, kan også hjælpe os med at huske, hvilke produkter der skal bruges.

Grundlæggende handler det om at skabe et samspil mellem mennesket, køleskabet og emballagen. Hvis alle tre fungerer sammen, kan det blive betydeligt lettere at passe på maden.

Forskerne understreger samtidig, at studiet er undersøgende og bygger på et relativt lille antal husstande. Resultaterne skal derfor fortolkes med en vis forsigtighed. Undersøgelsen giver dog et interessant indblik i, hvordan helt almindelige detaljer kan påvirke vores madspild.

Sådan mindsker du madspild med nogle enkle køleskabsvaner

Selvom vi ikke kan ændre på, hvordan alle køleskabe og fødevareemballager er designet, er der meget, vi selv kan gøre. Små ændringer i måden, vi organiserer maden på, kan gøre en stor forskel over tid.

Her er nogle enkle råd, der kan hjælpe dig med at få bedre styr på køleskabet.

1. Undgå at fylde køleskabet helt op

Et overfyldt køleskab gør det sværere at se, hvad du har derhjemme. Prøv at efterlade lidt plads mellem produkterne, så du nemt kan finde det, du leder efter. Det bliver også lettere at holde orden og opdage mad, der snart skal bruges.

2. Placér maden, der snart udløber, forrest

Gør det til en vane at stille produkter med kortere holdbarhed forrest i køleskabet. Har du for eksempel en åbnet pakke fløde, nogle grøntsager eller rester fra gårsdagens middag, kan du placere dem, så de er synlige, når du åbner køleskabsdøren.

3. Opbevar maden ved den rette temperatur

Ikke alle dele af køleskabet har samme temperatur. Kød og fisk bør opbevares koldt, gerne på den nederste hylde, mens tilberedt mad kan placeres længere oppe. Mælk og andre følsomme mejeriprodukter bør helst stå længere inde i køleskabet i stedet for i døren, hvor temperaturen ofte er højere.

4. Tjek indholdet, inden du handler

Tag et hurtigt kig i køleskabet, inden du tager afsted til supermarkedet. Det kan være nok med et enkelt minut til at opdage, hvilke produkter du allerede har, og hvad du faktisk mangler. Et billede af køleskabets indhold på mobilen kan også være en nem måde at holde styr på varerne, når du handler.

5. Sæt mærkater på rester og åbnede emballager

Hvis du opbevarer mad i dine egne beholdere, kan det være svært at huske, hvad de indeholder, og hvornår maden blev tilberedt. Skriv gerne en lille mærkat med indhold og dato. Så bliver det lettere at prioritere maden rigtigt og mindske risikoen for, at rester bliver glemt.

6. Planlæg en restedag hver uge

I stedet for at lade små mængder mad stå og samle støv i køleskabet kan du afsætte en aften om ugen til at bruge det, du allerede har. Overskydende grøntsager kan blive til en lækker suppe, kogte kartofler passer perfekt i en biksemad, og rester fra tidligere middage kan bruges i en omelet eller pastaret.

Madspild påvirker både pengepungen og miljøet

At smide mad ud betyder mere end blot at miste nogle fødevarer. Bag hvert eneste produkt ligger der ressourcer, som er blevet brugt til dyrkning, opdræt, produktion, transport og opbevaring. Når maden aldrig bliver spist, går disse ressourcer også til spilde.

Ifølge Naturvårdsverket opstod der omkring 880.000 ton fast fødevareaffald i Sveriges butiks- og forbrugerled i 2024. Heraf kom cirka 60 kilo pr. person fra husholdningerne. Omkring 16 kilo pr. person blev anslået til at være mad, som kunne være blevet spist, men som blev smidt ud unødigt.

For en familie kan det desuden dreje sig om flere tusinde kroner om året. Penge, der kunne være blevet brugt på noget andet, går tabt, når mad bliver købt ind, men aldrig bliver spist.

Den nye forskning fra Linköpings Universitet viser derfor, at der er god grund til at tænke lidt mere over, hvordan vi opbevarer vores fødevarer. At mindske madspild handler ikke kun om at handle mindre eller blive bedre til at planlægge ugens middage. Det handler også om at skabe de bedste forudsætninger for, at maden rent faktisk bliver brugt.

Måske er det på tide at se på køleskabet med nye øjne. I stedet for blot at fylde det med alt det, vi køber, kan vi overveje, hvordan vi organiserer indholdet, og hvilke typer emballage der faktisk hjælper os med at holde styr på maden.

For nogle gange behøver det ikke at være særligt kompliceret at mindske madspildet. Det kan begynde med at flytte en glemt madrest frem, bruge grøntsagerne, der ligger nederst i skuffen, eller lade være med at købe endnu en pakke af noget, vi allerede har derhjemme.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Smakjakten - Din recept och köksinspirationssida

Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.