Foråret 2025 præges af en usædvanligt alvorlig ægkrise, som rammer både USA og Europa. Massive udbrud af fugleinfluenza har tvunget store saneringer, mens handelshindringer besværliggør internationale leverancer. Resultatet er rekordhøje priser, rationering i supermarkederne og en jagt på alternative løsninger.
Baggrund
Æg er en central ingrediens i både husholdninger og fødevareindustrien. I løbet af efteråret 2024 og vinteren 2025 har flere udbrud af højtpatogen fugleinfluenza (HPAI) hærget besætninger, hvilket har medført aflivninger af millioner af værdifulde høns og et betydeligt fald i den globale produktion. Samtidig har stigende foderpriser og forsinkelser i vaccineprogrammer gjort det vanskeligt at genoprette normal kapacitet.
Årsager til krisen
Fugleinfluenza og biosikkerhed
De nye virusvarianter bredte sig hurtigt i tætte produktionsanlæg, især i USA’s midtvestlige delstater og udvalgte regioner i Europa. Karantænezoner og aflivninger betød, at produktionen flere steder faldt til under halvdelen af normal kapacitet.
Økonomiske belastninger
Foderomkostningerne er steget kraftigt på grund af høje kornpriser globalt, hvilket presser marginerne for ægproducenter. Desuden har logistiske flaskehalse i havne og langs transportkorridorer forsinket både indenlandsk distribution og eksport.
Handelspolitiske barrierer
Flere EU‑lande, herunder Polen og Finland, fravalgte at imødekomme nødanmodninger fra USA for at sikre egen forsyning. Amerikanske toldsatser og strenge importregler om kølekæder, salmonellaprøver og emballagestandarder har yderligere kompliceret muligheden for hurtigt at få æg ind fra andre verdensdele.
Konsekvenser
Forbrugerpriser og rationering
I USA er prisspringet dramatisk – et dusin æg koster i gennemsnit over 5 dollars, og flere detailkæder har indført købsbegrænsninger pr. kunde. I Europa har prisstigningerne været mere afdæmpede takket være interne EU‑leveringsveje, men i lande med svage lagre kan hylderne indimellem stå tomme.
Smuglerøkonomi
Den skarpe efterspørgsel har skabt en grå økonomi, hvor æg transporteres uden korrekt dokumentation. Myndighederne melder om øgede beslaglæggelser ved grænseovergange og intensiverede kontroller.
Politiske initiativer
I både USA og EU har regeringerne indkaldt til krisemøder med landbrugsministre. Forslag om nationale beredskabslagre, midlertidige undtagelsesregler for import og incitamenter til øget indenlandsk produktion diskuteres intensivt.
Perspektiver i verden
– USA: Produktionstabene har været størst i delstater som Iowa og Ohio, hvor genopbygningen af flokkene kan tage flere måneder efter de omfattende aflivninger. Importmuligheder fra Tyrkiet og Brasilien udgør kun en lille brøkdel af det daglige behov.
– Europa: EU har delvist omfordelt ægoverskud fra mindre berørte områder, men nationale forskelle i regler har hindret en fuldstændig fri handel. I Danmark og Sverige har sektoren undgået de værste udbrud, men høje omkostninger skaber bekymring om fremtidig forsyningssikkerhed.
Løsninger og vejen frem
- Styrket biosikkerhed
Investering i barrierer, smittesporing og uddannelse af personale til hurtig reaktion. - Hurtig vaccinegodkendelse
Afsnitsaccelererede godkendelsesprocesser for effektive HPAI‑vacciner til værdifulde æghøns. - Strategiske beredskabslagre
Oprettelse af nationale æglagre, der kan frigives ved akutte produktionsstop. - Fleksible handelsaftaler
EU‑rammeaftaler og aftaler med udvalgte tredjelande, klare nødprocedurer til aktivering ved kriser.
Konklusion
Ægkrisen 2025 understreger, hvor sårbar global fødevareforsyning er, når dyrehelsekrier møder handelspolitiske barrierer. For at undgå fremtidige prischok og mangelsituationer kræves tværnationalt samarbejde, investeringer i teknologi og infrastruktur samt langsigtede strategier for robust beredskab.
